Forårskoncert

26
MAJ

Dato Søndag d. 26. maj 2019, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted
Forchhammersvej 12A, 1920 Frederiksberg, Danmark
Medvirkende
Sankt Markus kirkes kor
Pris
gratis

Naturen har klædt sig i sine smukkeste lyse forårsfarver, og det fejrer vi i Sankt Markus kirke med festlige og stemningsfulde forårstoner ved koncerten søndag den 26. maj kl.16.

 

De fem sangere i Sankt Markus Kirkes Kor vil synge et bredt udvalg af korsatser, blandt andet fem-stemmige barok-satser af Henry Purcell og William Byrd. Der vil være nordiske toner i form af Sven-Ingvart Mikkelsens Missa Brevis, norske Ola Geilos flotte nutidige udsættelse af den gregorianske Ubi Caritas, samt svenske og finske korsatser af Peterson-Berger, Stenhammar og Sibelius.

 

Men korsangerne kan andet end at synge i kor, og derfor vil man ved koncerten også kunne høre sopranarien ”Nun beut’ die Flur” fra Haydns Skabelsen, og der vil være musik af Stravinski for violin og klaver, og endelig vil man kunne høre Søren Gemmer og Sven-Ingvart Mikkelsen kaste sig ud i Søren Gemmers ”Sommer-impro” for orgel og klaver.

 

En festlig og smuk optakt til sommeren, og der er naturligvis gratis adgang.