Historien

Samfundsånden for 100 år siden

I de år, hvor Sankt Markus Kirke blev opført, 1900-1902, og i perioden før og især derefter op til 1. verdenskrig var Danmark i lighed med det øvrige Europa og USA inde i en forvandlingsproces og præget af en optimisme, et lyssyn ogen fremskridtstro, hvislige næppe er set hverken før eller siden. Nederlaget i 1864 var kommet på afstand.

 








 

Heden var blevet opdyrket, og højskolebevægelse, andelsbevægelse og arbejderbevægelse var slået bredt igennem. Der voksede en bevidsthed frem om, hvor meget man kunne udrette, hvis man sluttede sig sammen og løftede i flok. Folk flyttede uden for de gamle volde, og fra landet strømmede mennesker til København og bosatte sig. Fra at være en købstad var kongens by ved at blive en storby: Endnu omkring 1890 betragtedes det indre og centrale Frederiksberg som forstad. 25 år senere var det en integreret del af hovedstaden.

I 1892 blev det første elektricitetsværk sat i drift i den indre by. De første automobiler viste sig på gaderne - i 1902 indførtes ordet "bil" i hele Skandinavien efter en afstemning i dagbladet Politiken. ØK var blevet stiftet, B&W havde påbegyndt fabrikationen af dieselmotorer, Valdemar Poulsen havde opfundet telegrafonen, og ved septemberforliget i 1899 var der indført ordnede forhold på arbejdsmarkedet - den grundlov som stadig gælder for forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Århundredeskiftet betragtedes som indvarslingen af en helt ny og bedre tid uden krige og med store materielle fremskridt. Industrien voksede år for år. På broerne uden for de nedlagte volde opførtes hvert år i tusindvis af boliger. Overalt lagdes skinner og førtes luftledninger til de nye elektriske sporvogne.

Og som det måske allervæsentligste kom så systemskiftet i 1901, hvor der dels indførtes hemmelig afstemning ved valgene, dels knæsattes den praksis, at regeringen ikke kunne blive siddende, hvis den havde et flertal imod sig i Rigsdagen (parlamentarisme): Efter 30 års forfatningskamp imod Højre kom Venstre til magten. I 1905 dannedes Det radikale Venstre, og år for år voksede Socialdemokratiet sig stærkere. I 1915 fuldbyrdedes den demokratiske proces med indførelse af almindelig og lige valgret, dvs. også for kvinder og tjenestefolk - samt forholdstalsvalg. Magtens forskydning fra godsejere og virksomhedsejere først til bønderne og siden til arbejderklassen var begyndt, og det klassiske billede med "de fire gamle partier" i det politiske landskab blev grundlagt her.

De moderne Olympiske Lege var blevet indstiftet i 1896, lægen Niels Finsen havde påvist lysets helbredende egenskaber og fik som den første dansker Nobelprisen herfor i 1903, og idræt, gymnastik, boldspil, friluftsliv og sund levevis blev tidens idealer - senere fulgt op med beskatning af øl, spiritus og tobak. Cykler og kolonihaver blev velstandssymboler på samme måde som biler og parcelhuse 50-60 år senere.

Også i kunsten "brød lyset igennem" med malere og billedhuggere som J.F. Willumsen og Rudolph Tegner. Symbolisternes digte blev lysere, og det samme gjorde Skagensmalernes billeder. Henrik Pontoppidan afsluttede sit hovedværk "Lykke-Per" i 1904, og i 1910 kom Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren" - begge tidstypiske titler. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen udgav deres digte med rod i dansk natur og almue, og de havde inden for malerkunsten deres pendant i bl.a. "Fynboerne" Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen. Inden for musikken slog en anden fynbo, Carl Nielsen igennem både som opera-, orkester- og sangkomponist. Johannes V. Jensen skrev i årene 1899-1901 "Kongens Fald", der for få år siden blev kåret som det 20. århundredes bedste danske roman, og i de efterfølgende år gjorde han sig med baggrund i Darwins udviklingslære gældende med en stærk tro på menneskets styrke og det tekniske fremskridt.

Der var især i arbejderbevægelsen, men også i kirken en stigende opmærksomhed på de sociale og sundhedsmæssige problemer både på landet og ikke mindst i de store arbejderkvarterer i byen. Der blev kæmpet hårdt for, at det misbrug og den mishandling af børn og tjenestefolk, som fandt sted både i arbejdslivet og på institutioner, kunne blive bragt til ophør.

Også venstreregeringerne og borgerskabet satte ind på sundhedsområdet og med velgørenhedsarbejde. Et eksempel er introduktionen af julemærket i 1904, hvor overskuddet skulle anvendes til, at især børn fra de sorteste storbykvarterer også kunne få del i lyset gennem ophold på julemærkehjem. For så vidt kan man sige, at hele epokens grundstemning kulminerede i den sang, som Thøger Larsen skrev i 1914, og som klinger ud med ordene "sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter" (Danmark, nu blunder den lyse nat).

Hele denne tro på lyset fik imidlertid et knæk, da 1. Verdenskrig brød ud i august 1914. Fra da af var verden ikke længere den samme. Katastrofen var langt mere omfattende end terrorangrebet i New York den 11. september 2001: Millioner af mennesker blev slagtet til ingen verdens nytte.

 

 

Her ses Sankt Markus fra Rosenørns Allé.

Men den atmosfære, mennesker levede og åndede i, da man samlede ind til Skt. Markus kirke og opførte den, var præget af en tro på, at videnskab, ingeniørkunst, hygiejne, idræt, natur, kunst og religion sammen kunne bidrage til at hæve menneskeheden til hidtil usete højder. Det kom altså til at gå anderledes. Men Danmark profiterede på mange måder af krigen 1914-18 og fik i 1920 Sønderjylland tilbage.

 

Kirker og trossamfund i Skt. Markus sogn

Det ældste kirkerum på Frederiksberg er Frederiksberg Slotskirke, som stammer fra 1710. Da kongehuset efter Frederik VI's død i 1839 efterhånden holdt op med at opholde sig på slottet, blev denne kirke imidlertid omdannet til bibliotek for Officerskolen og Hærens Elevskole. Den blev genindviet i 1932 og blev først for et par årtier siden selvstændig sognekirke.

Den nuværende Frederiksberg kirke fra 1734 havde to forgængere og var indtil 1897 eneste sognekirke på Frederiksberg. I 1876 indviede Diakonissestiftelsen sin kirke, Emmauskirken på Peter Bangs Vej 1. De næste sognekirker på Frederiksberg var Skt. Lukas fra 1897; Skt. Thomas fra 1898 og Skt. Markus fra 1902.

I Skt. Markus sogn var der imidlertid adskillige andre kirker allerede: I 1876 opførtes Martinskirken,opkaldt efter Martin Luther, på Martinsvej, der er opkaldt efter kirken. Bygherre var den evangelisk-lutherske frikirke, som er stiftet af pastor Niels Pedersen Grunnet (1827-97) i 1855. Grunnet opførte tillige en præstebolig på Vodroffsvej 50 B. Menigheden eksisterer endnu.

I 1893 kom den næste kirke til: Immanuelskirken på Forhåbningsholms Alle 20 - en smuk kirke med menighedslokaler opført af den grundtvigske Københavns Valgmenighed, som da havde op imod 500 medlemmer. I årene forud for opførelsen holdt valgmenigheden til i en kirkesal på Chr. Winthersvej.

I 1896 byggede Syvendedagsadventistmenigheden Ebenezerkirken på Margrethevej 5 (nu Suomisvej) med kirkesal og skole, og i år 1900 opførtes det imponerende Tempel for Spiritistisk Broderskab på Filippavej 3, Bethzaida, som dog senere er blevet overtaget af Den apostolske Kirke.

Efter 1902 er en hel del trossamfund kommet til i sognet: På Skt. Knudsvej 13 holderKristensamfundet (Rudolf Steiner) til. I det tyrkiske kulturhus på H.C. Ørstedsvej har muslimernemoske, og på Gl. Kongevej ligger et hinduistisk tantrisk center. I en årrække holdt Scientology til i en villa på BüIowsvej. Så er der både nogle danske og asiatiske buddhister, ligesom der bor relativt mange katolikker i sognet. De hører for de flestes vedkommende til Jesu Hjerte kirke i Stenosgade. Derudover har der i mange år, ligesom i bestemte gader på Østerbro, boet en hel del jøder; dvs. medlemmer af Det mosaiske Troessamfund, i sognet. Forhenværende overrabbiner Bent Melchior voksede således - efter at familien var vendt tilbage til Danmark fra Schlesien pga. nazismen - op på Forchhammersvej nr. 20. Han har i spøg fortalt, at han som dreng bestemt mente, at Markuskirken var opkaldt efter hans far, overrabbiner Marcus Melchior.

Og så er der selvfølgelig en hel masse mennesker i sognet, som ikke har noget religiøst tilhørsforhold overhovedet. Så som man ser, har Skt. Markus længe været vant til, at vi lever i et multireligiøst samfund.

 

Fra "Skt. Markus kirke, Frederiksberg 1902-2002, En krønike i ord og billeder"

 

 

Ophavsret: