Kunst i kirken

Torsdag d. 16. maj kl. 19 – 21.: ”Noget der er større end os selv”.  At komme frem, frem til sin kunst, til sit eget personlige udtryk, til sig selv og til noget der er større end os selv, blandt andet gennem sin kirkekunst, har til tider været en rejse i modtand for maleren Thomas Kluge. En modstand, der dog ikke har mindsket, snarer tværtimod, efterspørgslen på hans meget personlige og hyperrealistiske malerier. Thomas Kluge vil denne aften give os et indtryk af sin kunstneriske rejse, af sine inspirationer, af sin malerier  og  kommer nærmere ind på sit kirkelige arbejde med blandt andet altertavlen i  Stor Magleby Kirke, hvor noget blev større end os selv”